Ved stambordet diskuteres der pr. tradition politik og meget andet – hvad enten stambordet står i Tyskland, Frankrig, England eller Danmark. I dette program står stambordet på pubben ”You’ll never walk alone” i Kolding, hvor programmets vært Carsten Berthelsen sammen med stambordets øvrige gæster diskuterer især flygtninge- og klimapolitik – men hvor der også bliver smagt på godt øl og talt om øl og ølkultur.
Gæsten ved stambordet er Kolding borgmester Jørn Pedersen, øllet i glasset er fra samme by, og det skænkes af pubbens ejer Torben Mathew. Hvilke initiativer tages der på det grønne område i Kolding? Hvordan udmøntes klimapolitikken? Hvilke erfaringer har byen med flygtninge og migranter? Hvordan arbejder man med flygtningepolitik i Kolding – og hvordan smager det lokale øl ”10”, der er brygget på lokalt vand og med lokal humle?
Det og meget mere giver ”Stambordet med Jørn Pedersen” svar på.