I denne udgave af ”Dansk – tysk med Matlok” er Siegfried Matlok på besøg i den dansk-tyske St. Petri-skole i København, hvor han møder skolebestyrelsens formand Marc-Christoph Wagner, der også er journalist og tidligere korrespondent for den tyske radio- og tv-station ARD.
Med Wagner drøfter Matlok især, hvordan Wagner som tysk journalist har formidlet og ser Danmarks-billedet i de tyske medier – et billede, der har forandret sig ganske gevaldigt siden 2004. Men Matlok spørger også om Wagners vurdering af Tysklands-billedet i de danske medier, og om hvordan han ser på skolens fremtid og på det tyske sprogs fremtid i det danske uddannelsessystem og i samfundet i øvrigt.