Georg Julin har mødt tidligere biskop Steen Skovsgaard som gik fra at være biskop til at blive ph.d.-studerende i en pensionsmoden alder. Han havde ellers regnet med nogle år med teologisk fordybelse, men kom til at føle sig ret alene – især da hans afhandling om Dommedag – mellem frygt og glæde – blev afvist ved fremlæggelsen. Det var en af hans livs største skuffelser, men med familien og en god vens rådgivning, besluttede Steen Skovsgaard sig til at forsøge en gang til. Grundlaget for Steen Skovsgaards interesse for dommedagen blev vakt da han over 25 år tidligere var præst i Gjellerup Kirke og kom i kontakt med en imam fra Grimhøjmoskéen i Aarhus. De kom til at tale om dommedag, som var et emne, der optog imamen. Mens de drak te, betroede imamen Skovsgaard, at der ikke gik en time, hvor han ikke tænkte på dommedag med frygt. Steen Skovsgaard lyttede forundret, og inden de skiltes, fik Steen Skovsgaard sagt noget i retning af: ”Jeg går slet ikke og bekymrer mig om dommedag, for som kristne tror vi på, at Jesus frelser os på dommedagen. Så jeg glæder mig faktisk til dommedag.” Som biskop blev Skovsgaard en del af en debat om dommedag. En journalist fra Ritzaus Bureau lavede et interview, hvor Skovsgaard blev spurgt, om han så klimaforandringerne som et tegn på dommedag. Skovsgaard henviste til det sted i Matthæusevangeliet, hvor Jesus siger: ”Himmel og jord skal forgå, men mine ord skal aldrig forgå. Men den dag eller time er der ingen, der kender, hverken englene i himlene eller Sønnen, men alene Faderen.” Udtalelserne førte til en middelstor mediestorm, hvor det teologiske landskab var delt, og det skærpede Skovsgaards optagethed af temaet. Steen Skovsgaard fortæller i de to udsendelser åbent om hans ønske om dialog mellem islam og kristendom om dommedag – og det giver lytterne en del at tænke over.