”Bagtanken” er stadig programmet, der med Morten Hesseldahl som ankermand ser bag om tidens fænomener og strømninger.
I denne udgave handler det især om, hvordan politik bliver til, og gæsten er derfor Søren Pind, der efter en omfattende karriere som kommunalpolitiker, folketingsmedlem og minister i 2018 forlod politik.
Hvorfor Pind ikke savner politik, fremgår i samtalens begyndelse, men programmet indeholder også den tidligere toppolitikers vurdering af politikkens tilstand i dagens Danmark samt indblik i Pinds samtaler med socialdemokraten Henrik Sass Larsen forud for valget, der førte til Socialdemokratiets magtovertagelse.
Til sidst i samtalen kan man høre Søren Pinds bedste råd til venstre og til det borgerlige Danmark.
Programserien ”Bagtanken” produceres i samarbejde med forlaget Gyldendal.