Fokus på – Lokale fødevarer – Jesper Zeihlund og Georg Julin 1:2

Georg Julin har både arbejdet med, og haft fokus på – lokale fødevarer, og de fordele og udfordringer der ligger i det begreb. Han har bl.a. produceret fem podcasts med titlen ”mad – en livsbetingelse i 6 millioner år” og denne aktuelle podcast med Jesper Zeihlund giver øget fokus på de muligheder, men også udfordringer, det vil bringe i de kommende år. Jesper Zeihlund er Grundlægger & Direktør for Nationalt Center for Lokale Fødevarer – nclf.dk og har i den forbindelse fingeren på pulsen med nært kendskab til og samarbejde med, så forskellige fødevareprodukter som Lammefjordens Gulerødder og Lammefjordens tangproduktion. Herimellem adskillige dagligvarer og produkter til gourmetrestauranter, så hele spektret er dækket. I forbindelse med denne podcast har den aktuelle krig mellem Rusland og Ukraine yderligere sat fokus på begrebet ”lokale fødevarer”, for skal vi fremover i langt højere grad sikre ”os selv” med fødevaresikkerhed fra lokalområder, når fødevareforsyningerne i den store verden hurtigt kan bryde sammen? Jesper Zeihlund udtaler bl.a.: ”For snart to år siden begyndte vi NCLF at skrive på en bog – Det gjorde vi fordi der var voldsomme ændringer på alle parametre i forhold til lokale fødevare – Det gik meget hurtigt fra ”Nice to have – Need to have”. Lokale fødevares betydning fik en helt ny, og meget mere alvorlig betydning. Det kom til at handle om fødevareforsyningssikkerhed på et alment nationalt plan. Så troede vi så, at bogen havde gjort sin pligt, da vi med den vildeste fantasi ikke drømte om, at lige om hjørnet lurede en ny, måske endnu mere alvorlig udfordring, selvfølgelig Ruslands invasion af Ukraine. Fødevare blev en agenda på verdensplan igen – Ingen tvivl om, at lokale fødevares betydning på ingen måder løser alle udfordringer, men det er en del af den overordnede løsning.” OG – så lige denne optakt til de to udsendelser fra Jesper Zeihlund: ”Den Danske fødevarefortælling har vi vist nok alle hørt – men ærlig talt, så er den lidt enfoldig og mangler i den grad de lokale nuancer der jo helt naturligt findes i vores lands lokale fødevarefortællinger. Gennem mange år har mange lokalområder prøvet at bidrage med deres egen unikke kulinariske fortælling og DNA, hvilket sammenlagt skulle give et helhedsbillede af hele nationens fødevarefortælling – Det, der desværre ofte sker er, at man bliver grebet af den lyriske fortællerlyst, og meget hurtigt falder over i en meget subjektiv eventyrprosa, der i alt for høj grad lyder som en tandpastareklame – Det der virkeligt skal til er, at man lokalt bliver bevidst om evidensen i ens lokale fortælling – lav forarbejdet med en massiv vidensindsamling: Historisk, geologisk, og sociologisk.”