Er der et ord, man forbinder med hende, er det ordet sødmefuld. Som skuespiller har hun altid fyldt scenen med masser af sødme. Fra teaterdebuten, først på Det Kgl. Teater som barn og senere på ABC-Scenen i 1956, til den nyeste rolle som Abbedissen i ”Frøken Nitouche”. I mellemtiden har hun haft store roller på Det Kgl. Teater, på Folketeatret, Aalborg Teater og Det Ny Teater, foruden at hun har været teaterdirektør på Bristol Teatret og Aveny, været chef for Statens Teaterskole og meget andet.
Måske er det ikke søde smil hele vejen igennem. Men Lone Hertz er i hvert fald gæst hos Henrik Lyding i dette ”Teatermøde”.