I Danmark findes der næsten 1,4 millioner borgere over 60 år. Det er den del af befolkningen, som de såkaldte seniorhøjskoler har som primær målgruppe. Men er der overhovedet behov for særlige højskoler for de 60+-årige? Kan seniorerne ikke bare benytte sig af de almindelige folkehøjskoler? Hvilke forskelle er der på almindelige højskoler og seniorhøjskoler, og hvorfor engagerer en organisation som Danske Seniorer sig aktivt i højskolearbejdet med egne højskoler som fx nyerhvervelsen Rude Strand højskole? Det ser Georg Julin nærmere på i denne udgave af ”Seniormagasinet”, hvori hans gæster i studiet er Per B. Larsen, næstformand for Danske Seniorer, og højskoleforstander Mogens Johansen, Tisvilde højskole.
Men først i programmet forklarer Per B. Larsen også, hvad de såkaldte satspuljemidler er, og hvordan de fungerer.
Programmet er produceret i samarbejde med Danske Seniorer.