Vi kommer vidt omkring i denne udgave af Talksjow West, hvor den musikalske gæst er Den Internationale Melodi Grand Prix-vinder Emmelie de Forest. Hun er netop hjemkommet fra Borneo, hvor hun i sin egenskab af ambassadør for Red Orangutangen har besøgt et rehabiliteringscenter for den truede dyreart.
Mød også løberen og eventyreren Henning Lorenzen, som i foråret gennemførte et 250 km langt maratonløb i Sahara, ligesom Danmarks svar på Indiana Jones, museumsleder og arkæolog Jeanette Varberg, fortæller om hvordan Danmark allerede i oldtiden var et multietnisk samfund.
dk4 er draget vestpå for at sætte fokus på markante personligheder, politikere, musikere, sportsstjerner, kunstnere og andre ildsjæle med virke på Fyn og i Jylland.
Talksjow West sendes fra studierne på Trindsøvej i Aarhus foran et veloplagt publikum og med levende håndspillet musik.