Hun debuterede som mesterskytten Annie i ”Annie Get Your Gun”, men det var i skolekomedien i gymnasiet. Siden har hun spillet et hav af musicalroller efter tiden på Aarhus Teaters elevskole i begyndelsen af 80’erne. Når hun ikke står på scenen, underviser hun i krop og sind, meditation, selvudvikling og indiansk visdom.
Hun har netop skrevet en bog om samme emne, hvor vi er med hende en tur i ørkenen for at møde frygten, som er de fleste skuespilleres alt for gode bekendt. Frygten for ikke at slå til. Foreløbig har hun dog slået til i mere end 35 sæsoner.
Birgitte Raaberg er gæst hos Henrik Lyding i dette ”Teatermøde”.