Han er vel den danske skuespiller, der har sunget den samme rolle flest gange, nemlig Jean Valjean i “Les Miserables” – både herhjemme, i London og på verdensturne. Han er uddannet skuespiller i England, men i Danmark opfatter vi ham gerne som sanger. Og det er da også musikdramatik, han har lavet mest af. “Chess”, “Spamalot”, og “Jesus Christ Superstar”. Men det er også blevet til både Ibsen og Samuel Beckett undervejs. Han producerer ofte sine egne forestillinger – og det har givet gedigne succeser, men også kostet ham, når projekterne en gang imellem slog fejl. Alligevel fortryder han bestemt ikke noget.
Gæst hos Henrik Lyding i dette “Teatermøde” er Stig Rossen.