Hvad er den europæiske drøm, og hvad går den ud på? Er vi på vej mod at realisere drømmen, eller er drømmen om et forenet Europa blot en drøm? Eller er der nærmere tale om et mareridt?
Sådan lyder nogle af de centrale spørgsmål i denne udgave af ”Denne gang stemmer jeg”, hvori Christian Foldager har besøg i studiet af Anna Libak, journalist og folketingskandidat for Venstre og Bjarke Møller, der er direktør i Tænketanken Europa.
Den 26. maj er der valg til Europa Parlamentet. Det ligger fast. Men hvem skal man stemme på og hvorfor? Med programrækken ”Denne gang stemmer jeg” får seerne indblik i nogle af valgets vigtigste temaer og dermed mulighed for at stemme på denne baggrund.
I hvert program udtaler en række forskellige borgere sig også om, hvorfor de har tænkt sig at stemme.
Programmet er produceret med støtte fra Europa-Nævnet og Europa Parlamentets kontor i Danmark.