Med stor respekt for alle øvrige deltagere i programserien ”Dansk-tysk med Matlok” udtrykker Siegfried Matlok ved dette programs begyndelse en ganske særlig glæde ved at skulle møde denne udgaves hovedperson – nemlig Poul Schlüter, Danmarks længst siddende regeringschef efter 1945.
Men samtalen handler ikke om det berømte NATO-valg eller om Schlüters fortjenester i forbindelse med dansk EF-medlemskab, ej heller om dyrtidsportioner eller om Tamil-sagen, som førte til at Schlüter frivilligt trådte tilbage.
Samtalen mellem Schlüter og Matlok føres derimod under overskriften fra ”Genforening til Genforening”, fordi tyskerne og Tyskland har spillet en ofte skæbnesvanger rolle i Schlüters eget og i familien Schlüters liv, og fordi Poul Schlüter betegner sig selv som sønderjyde og ”Genforeningsbarn”. Han er født i 1929 i Tønder og som elleveårig oplevede han i Haderslev sammen med sin far den tyske indmarch 9. april 1940 – et syn, han med egne ord ”aldrig glemmer”.
Tyskland blev senere et vigtigt omdrejningspunkt for Schlüters politik, ikke mindst i Europa efter at han overtog ledelsen af Danmark og efterfulgte socialdemokraten Anker Jørgensen i 1982.
Schlüter var således også statsminister, da historiens vingesus mødte ham med en historisk udfordring, som han ligesom de fleste ikke havde forventet i sin levetid: Murens fald 1989 og Tysklands Genforening 1990.
Der har været forskellige versioner og fortolkninger om og af Schlüters personlige og Danmarks placering i dette dramatiske spil. I samtalen prøver Matlok at opklare dette nye, vigtige kapitel i den nyere dansk-tyske historie, og han spørger også om, hvordan den fhv. statsminister ser på Tysklands rolle efter Genforeningen, hvor Tysklands daværende regeringschef Helmut Kohl kom Danmark afgørende til undsætning i EF med de såkaldte Edinburgh-forbehold efter det danske Nej til Maastricht-traktaten.