Hvilke forestillinger og tanker ligger bag tidens fremtrædende strømninger og temaer som fx populisme, identitetspolitik, nutidens socialisme, men også moderne ledelse, forsvarsvilje eller mangel på samme, kunstens og kulturens betydning samt Trump og det nye højre? Hvorfor fylder netop disse temaer så meget i samfundsdebatten? Hvad er baggrunden for dem, og hvilket indhold er der tale om?
Det gør Morten Hesseldahl og en række af tidens fremtrædende stemmer os klogere på i programrækken ”Bagtanken”. I denne udgave handler det især om public service og DR, om dansk indhold og kultur, men også om streamingtjenester, techgiganter og forholdet mellem politik og public service – og om offentlig finansiering af tv- og radioindhold. Gæsten i programmet er derfor en af de mest centrale personer inden for dansk public service, nemlig DR’s generaldirektør Maria Rørbye Rønn.
”Bagtanken” produceres i samarbejde med forlaget Gyldendal.