Knap var nytårsfejringen overstået, førend den højt rangerede, iranske militærleder Qassem Soleimani blev dræbt i et luftangreb udført af USA.
En lille uge holdt verden vejret og afventede det iranske styres reaktion på drabet. Den blev heldigvis moderat.
Men hvorfor fandt drabet sted? Hvad er det udtryk for, når USA uden videre likviderer en militærleder – endda i et naboland? Hvilke konsekvenser får drabet for forholdet til Iran?
Charlotte Flindt Pedersen, Uffe Ellemann-Jensen og Mogens Lykketoft vurderer situationen i Mellemøsten efter drabet, men inddrager også udviklingen og situationen i Nordafrika i denne udgave af ”Uffe og Mogens om verden”.
Programrækken ”Uffe og Mogens om verden” produceres i samarbejde med Det Udenrigspolitiske Selskab.