Siden 2010 har Peter Sand stået i spidsen for Ejendomsfonden Naturkraft og Fonden Naturkraft. Til juni 2020 vil Naturkraft også være et oplevelsescenter eller en “forbløffelsespark”, der med sin beliggenhed på den jyske vestkyst i nærheden af Ringkøbing skal formidle naturens kræfter og menneskers samspil med naturen.
Formålet for Naturkraft er at skabe grobund for en mere bæredygtig levevis, lokalt og globalt. Hvordan det skal foregå, og hvordan det kan kombineres med et oplevelsescenter, fortæller Peter Sand blandt andet om, når han er gæst hos Christian Have i denne udgave af “KulturHave”, der også ser nærmere på, hvilken rolle kulturen kan spille i denne sammenhæng, og hvorfor det er vigtigt.
“KulturHave” produceres i samarbejde med Have Kommunikation.