Vellyst, luxuria, er den 6. af de syv dødssynder. Den korrekte oversættelse af det latinske luxuria er overdådighed eller rettere ”for-meget-hed”.
Det er ikke lysten som sådan, der advares imod, men det er dens ”for-megen-hed”. Det er nydelsessygen.
Det at man bliver syg af eller er syg med nydelse, der fordømmes. At begæret ligesom tager overhånd.
Men gør det ikke altid det, ville vi nok spørge i dag efter at have stiftet bekendtskab med både Freud og Lacan?
Tidligere oversatte man ofte luxuria med utugt og tænkte da mest på sex uden for ægteskabet – og også indenfor, hvis det tillige medførte nydelse!
Også det ser vi anderledes på i dag, hvor vi både tillader os at have lyst og at udleve den lyst vi har.
I vore dage dyrker vi både vellysten og velværet som menneskerettigheder. Ja, det er lige frem blevet en synd ikke at have lyst både seksuelt og generelt. Men kan det ikke blive for meget af det gode med lysten?
Dét og mange andre aspekter af vellyst drøfter Pia Søltoft med lektor og forfatter Lilian Munk Rösing i denne udgave af ”Dyder og laster i dagens Danmark”.