Kærlighed er den syvende af de syv kardinaldyder og den sidste af de tre teologiske eller kristne dyder, der udgøres af tro, håb og ja, kærlighed.
Samklangen mellem tro, håb og kærlighed stammer fra 1. Korintherbrevkapitel 13, hvor Paulus ender med de berømte ord: ”men størst af alt er kærligheden.”
Men hvorfor er kærlighedens størst? Større end troen og håbet? Og hvad er det egentlig for en kærlighed, der er tale om?
Når kærligheden gøres til en dyd, betyder det jo, at der må være tale om en særlig form for kærlighed, en kærlighed man kan forpligtes til, og som man derfor må være herre over.
Men kender vi ikke bedst kærligheden, som en lidenskab, der tager os med storm, når vi er forelskede? En dyb følelse af samhørighed, når vi ser vores gamle venner, veninder eller ægtefælle i øjnene? Eller en overstrømmende trang til at tage vare på vores børn, både når de er bittesmå og store, voksne mennesker?
Kierkegaard siger, at kærligheden er en trang. Paul Tillich og Erik Fromm at den er et begær efter genforening med det, man er adskilt fra.
Men er kærlighed og begær det samme? Og kan man i dag, hvor vi lever med datingsider, Tinder og ”Gift ved første blik” overhovedet længere forestille sig, at kærlighed kan udgøre en dyd?
Pia Søltoft taler med lektor Kirsten Hyldgaard om kærlighed i denne udgave af “Dyder og laster i dagens Danmark”