Fokus på – Israel – med nye vinkler – Per Nielsen og Georg Julin 1:4

Da Georg Julin for rigtig mange år siden første gang var i Israel, var det på en pressetur, inviteret af et dansk rejsebureau der ønskede at vise pressen de mange smukke og interessante steder som Israel bød på. Det blev noget af en øjenåbner, ikke kun for de smukke steder, men i særlig grad også for den lange historie om dette specielle område på størrelse med Jylland. Efterfølgende blev det til mange besøg og stadig større interesse for – sandheden om de mange holdninger som verden og medierne havde om staten Israel. Det blev til studier om bl.a. hvor palæstinenserne oprindeligt kommer fra – et besøg hos borgmesteren i Nablus, som var gift med en nordjyde – besøg på de bibelske steder, inklusive de jødiske helligdomme, Bedemuren og undergrunden ved Templet i Jerusalem, Fødselskirken i Betlehem, Masadabjerget – og rigtig mange samtaler med indbyggerne i Israel om deres oprindelseslande og motiver for at bosætte sig i – Israel. Gæsten i fire podcasts om Israel, Per Nielsen, har, siden han som 17-årig var på Kibbutz-ophold, konstant studeret udviklingen, krigene, påstandene fra ”begge sider” i den fortsatte konflikt, og de sandheder og løgne som verdens befolkning udsættes for af stater, medier og ideologiske grupper verden over. Per Nielsen, 75 år i 2022 vil i de fire podcasts komme med helt klare, men for mange, helt nye vinkler i debatten om Israel. Et konstant researcharbejde der gennem de knapt 60 år beskriver den fantastiske teknologiske udvikling som Israel er nr. 1 til i verden at udføre. Det gælder IT, grøn energi, infrastruktur, landbrug etc., etc., men Per Nielsens research har samtidig også medført afsløringer af at mange af de officielle udtalelser og påstande om overgreb på naboer, manglende vilje til konfliktløsninger, diskrimination blandt de nu 10 millioner indbyggere, etc., etc., for mange dokumenterede tilfælde afslører usandheder der går verden rundt – uden kritisk reaktion. Per Nielsen tager os med på en rejse i tiden fra omkring 3000 år siden, forklarer hele den politiske udvikling omkring dannelsen af staten Israel i det 20-århundrede og fortæller om konkrete politiske begivenheder som vi oftest kun hører refereret om som ”Israels skyld”. Vi hører om historiske tiltag og opfindelser der har revolutioneret verdens teknologiske udvikling og om konkrete samarbejdsaftaler med tidligere fjendtlige nabolande. Israel – set på med nye vinkler – er podcasts der skal få den enkelte lytter til selv at undersøge og overveje holdningen til de altid konfliktfyldte mediehistorier vi får fra – ”de andre vinkler”. God lyttelyst og få mere information direkte på hjemmesiden www.c4israel.dk – hvor du også kan kontakte Per Nielsen.