Ida Auken er medlem af Folketinget og cand.theol. Hun har bl.a. været miljøminister og klima- og energiordfører, men hun er også troende, og hun er gæst hos biskop Marianne Christiansen i denne udgave af ”Søstrene Bisp – på jagt efter Gud”. Et helt påtrængende spørgsmål i samtalen vedrører klimaet og klodens fremtid, men Marianne Christiansen stiller også spørgsmålet om, hvorvidt opfattelsen af Gud betyder noget for, hvordan vi forholder os til de spørgsmål. Har Gud noget at gøre med politik og etik i det hele taget, vil biskoppen vide.
”Søstrene Bisp – på jagt efter Gud” produceres i samarbejde med Haderslev Stift og Fyens Stift.