Misundelse, invidia, er den 2. af de syv dødssynder. Misundelse er ikke at unde den anden dét, han eller hun har.
De fleste kender udtrykkene ”at blive syg af misundelse” eller ”at være grøn af misundelse”, der fint indfanger sindsstemningen hos den misundelige.
Udtrykkene stammer fra den romerske læge Galen, som mente, at et menneske havde fire temperamenter, der var bestemt af de fire legemsvæsker: blod, galde, slim og vand. Var der en ubalance mellem væskerne blev man syg. Han mente, at misundelsen opstod, når man havde for meget af den grøngule galde – deraf udtrykket grøn af misundelse.
Det er selvfølgelig ikke sandt, at det hænger sådan sammen, men vi benytter stadig udtrykket grøn af misundelse – og misundelsen lever også i bedste velgående – ja, man kunne måske gå så vidt som til at sige, at netop i vores tid, hvor de sociale medier tillader os at se alt dét, de andre har, har misundelsen aldrig haft bedre kår.
Præst og Kierkegaard-kender Pia Søltoft taler med udlandsredaktør og forfatter Anna Libak om, hvordan vi ser på misundelse i dag og vurderer, om det stadig giver mening at beskæftige sig med den 2. dødssynd.