Fråseri, gula, er den 4. dødssynd. At fråse kommer af det tyske fressen, der betyder at æde, hvilket er noget dyr gør. Mennesker spiser, når de æder, eller grovæder, så spiser de umådeholdet og mere end, de har brug for.
Men naturligvis kan man fråse i meget andet end mad: I tøj, sko, ejendomme, anseelse, sex, likes og CO2.
At fråse er at have er umådeholdent forbrug uden tanke på, at det man forbruger går fra nogen andre – eller i virkeligheden er en gave. Man så at sige kaster vrag på.
Men på trods af tiltag som genbrug af tøj, klimakvoter og de foreninger, der tager sig af supermarkedernes overskudsmad og distribuerer dem til trængende, lever fråseriet i bedste velgående.
Har vi vænnet os så meget til overflod – i hvert fald i den vestlige verden – at det at have overskud, at have mere, end man behøver, nærmest bliver opfattet som en menneskeret?
Dette spørgsmål samt mange andre vinkler på fråseri drøfter præst og Kierkegaard-kender Pia Søltoft i programmet med tidligere højskoleforstander Jørgen Carlsen.