En af de nærmest ikoniske kunstnere i den danske musikbranche er sangeren Anne Dorte Michelsen.
En stemme, som vi i snart fire årtier har sunget sammen med, og som har været i stand til at fange de stemninger og følelser, der rørte sig i tiden.
Det store gennembrud kom i 80’ernes legendariske band Tøsedrengene, hvor hun blev frontfigur med sangeren Maria Bramsen, et parløb som skulle vise sig at blive langvarigt og succesfuldt.
Hits som “Sig du ka’ lide mig” – “Ud under åben himmel” og “Indianer” er stadig de foretrukne sange, når der holdes fester i de danske hjem!
I 1994 skabte Anne Dorte kvindegruppen Venter på Far, som med humor og satire tog fat på kvinderollen og skabte en rabiat feministisk bevægelse, uden mange opdagede det.
I ”KulturHave” fortæller Anne Dorte Michelsen om den kropslige dimension af popmusikken, der ofte overses. Hvor vigtigt, det er, at musikken også taler til os fysisk og ofte handler om sex og kærlighed. Hvad er fin musik og hvad er mindre fint, bliver hun også spurgt?
Det har været et spørgsmål, som Anne Dorte har prøvet at svare på i sin musik, der altid har været kendetegnet af hendes kærlighed til ord og sprog. Rammer du de rigtige ord i en sang, huskes de bedre end selv den bedste tale.
I 2019 udkom “En helt almindelig mand”, hvor makkerparret Michelsen og Bramsen igen satte fokus på kønsroller og identitet og en reagerede på #metoo.
”KulturHave” produceres i samarbejde med HAVE A/S.