For 10-12 år siden, var hun en fast del af de kulørte blade og et muligt samtaleemne ved kakkelbordene rundt omkring i de små hjem. Enten i forbindelse med ”Vild med dans” eller cykelholdet Christina Watches. Men hvad skete der så? Mød iværksætter, erhvervskvinde, smykkedesigner og Vild med dans-deltager Christina Hembo i programmet ”Hvor er du nu?”.
”Hvor er du nu?” er programserien, hvor vi møder en markant dansker, der var her, der og alle vegne, men som nu er kommet videre, og måske ikke længere trækker de store overskrifter. Inger Støjberg indtager værtsstolen med jysk lune og underfundig humor.