I sommeren 2012 var der en konflikt med 3F og Restaurant Vejlegården – og senere samme år nedbrænder Vejlegården. Branden var påsat, gerningsmanden er aldrig blevet fundet. Amin Skov var restauratør og var derfor at finde i rigtig mange overskrifter. Men hvad skete der så? Mød tidligere restauratør Amin Skov i programmet ”Hvor er du nu?”.
”Hvor er du nu?” er programserien, hvor vi møder en markant dansker, der var her, der og alle vegne, men som nu er kommet videre, og måske ikke længere trækker de store overskrifter. Inger Støjberg indtager værtsstolen med jysk lune og underfundig humor.