I alle EU’s medlemslande har borgerne det seneste år kunnet deltage i projektet ”Fremtidens Europa”. Også i Danmark er der afholdt masser af arrangementer. Der er udviklet gode ideer og udtænkt initiativer til udviklingen af det europæiske samarbejde i de kommende år.
I programrækken ”Fra vision til virkelighed – i fremtidens Europa” gør dk4 status og samler op på ideer, kommentarer og spørgsmål fra borgerne – og kigger forsigtigt ind i fremtiden. I denne udgave er det overordnede tema den demokratisk udvikling af Europa. Christian Foldager samler op på temaet sammen med Susanna Dyre-Greensite, formand for Folkebevægelsen mod EU, og Jens Kristian Lütken, der er borgmester og næstformand for Europabevægelsen.
”Fra vision til virkelighed – i fremtidens Europa” er produceret med støtte fra Europa-Nævnet.