I alle EU’s medlemslande har borgerne det seneste år kunnet deltage i projektet ”Fremtidens Europa”. Også i Danmark er der afholdt masser af arrangementer. Der er udviklet gode ideer og udtænkt initiativer til udviklingen af det europæiske samarbejde i de kommende år.
I programrækken ”Fra vision til virkelighed – i fremtidens Europa” gør dk4 status og samler op på ideer, kommentarer og spørgsmål fra borgerne – og kigger forsigtigt ind i fremtiden. I denne udgave er den overordnede problemstilling, om det er påkrævet og ønskeligt, at Europa styrkes i de kommende år? Christian Foldager diskuterer temaet med Morten Jarlbæk, ph.d. og skribent ved Critique og Kontrast.
”Fra vision til virkelighed – i fremtidens Europa” er produceret med støtte fra Europa-Nævnet