Hvordan har Danmarks Teaterforeninger det? Lever eller dør de i en tid, hvor de store udstyrsstykker trækker voldsomt i danskerne. De forestillinger, som teaterforeningerne naturligt nok ikke kan hamle op med. Eller foretrækker publikum stadig det nære og lokale?
Henrik Lyding får en rapport fra de danske teaterforeninger, når han har formanden for Danmarks Teaterforeninger, Lars Salling, i studiet.
Men først viser Henrik Lyding klip og anmelder de tre meget forskellige forestillinger, Shakespeare-parafrasen ”Kan Trold tæmmes?” på Nørrebro Teater, Det Kgl. Teaters store ballet-premiere ”La Bayadere” og Odense Teaters familiejulehyggeforestilling ”Nissebanden”.
Til sidst i programmet er der korte teaternyheder og udlodning af gratis teaterbilletter.