Udsendelsesrækken „Dansk-Tysk med Matlok“ er på grund af det tyske valg udvidet med ekstra-programmer under overskriften “Tysklands valg – Europas skæbne”.
Den 24. september er der valg i Tyskland, en vigtig afgørelse for Tyskland, men også for Danmark og Europa.
dk4 og Siegfried Matlok interviewer i den anledning danske politikere og personer, som har et særdeles godt kendskab til Tyskland.
Dagens gœst har et usædvanligt kendskab til Tyskland.
Det drejer sig om den 71-årige Ebbe Juul-Heider, lektor, cand.mag. i historie og oberstløjtnant, for han har også haft en imponerende militær løbebane – bl.a. som chef for for Femte Livgardebataljon.
I 90-erne tog han orlov fra sit lektorjob, gik fuld tid ind i Forsvaret og flyttede med sin familie til Belgien, hvor han i en årrække gjorde tjeneste ved Natos militœre Europakommando i byen Mons.
Med Ebbe Juul-Heider diskuterer Matlok det historiske forløb – fra Gorm den Gamle til Angela Merkel, men også de kommende tyske udfordringer i et mere og mere kompliceret Europa indgår i samtalen, lige som Matlok også spørger til de militære aspekter i en tid, der kan forekomme mere utryg, end det længe har været tilfældet.
Programmet er produceret med støtte fra Europa-Nævnet.